03-11-2013

Min Mormors store familie

Min Mormor havde 6 brødre og én søster. Min Mormor blev født i 1903, og de to af brødrene var ældre end hende, og søster Johanne var 4 år yngre end min Mormor, og så var der småbrødrene, som altså var fire i alt. Hold da op en flok at holde styr på. Men uanset søskendeforholdet så var det Marie (min Mormor) og Johanne, som var tættest på hinanden. Sikkert fordi de var piger og søstre, og fordi de var tæt på hinanden i alder. Som voksne boede de på hver sin ø, men alligevel ikke længere end en færgesejltur fra hinanden, og de havde telefon, som ellers ikke var ret mange menneker beskåret dengang.

Min Mormors ældste bror blev født i 1894 og den yngste i 1913, så der var et stort spring i alder mellem yngst og ældst og også mellem kusiner/fætrene, måske også derfor havde min Mor og Moster ikke så meget glæde af dem. På Fejø boede en af min Mormors brødre, nemlig Bunke. Han var bager, kendt på hele øen, fordi han kørte med sin hestevogn rundt og solgte brød til øboerne. Han havde det lidet flaterende tilnavn, Bollen, som vel både gik på hans figur og på hans erhverv. Hans datter, Grete, og svigersøn, Walther, havde en stor købmandshandel oppe midt på øen, men der handlede vi ikke ret meget, den lå jo også ret langt væk fra havnen.

Hos min Mormor og Morfar så vi af og til nogle af min Mormors søskende, eller faktisk snarere hendes søskendebørn. Fx til pinse, så kunne vi være sikre på, at der blev aflagt besøg af nogle af disse yngre mennesker, som jo altså var min Mors kusiner eller fætre. Jeg har nogle vage erindringer om nogen af dem, men jeg kan ikke huske dem så bestemt og ved heller ikke, hvor mange der er. Et par stykker træder dog frem i hukommelsen. Når vi besøgte Johanne på Femø om sommeren havde hun tit et feriebarn, nemlig Siggan. Hans far, Børge, havde giftet sig med en norsk kvinde, og de havde sønnen Sigurd, altså Siggan. Han var kun et par år ældre end mig, så det var sjovt, når han var der. En meget charmerende fyr og spændende og eksotisk med det norske sprog. Og så var han så forkælet af Johanne, hun forgudede ham, så han fik stort set lov til det ,han havde lyst til. På Femø boede også Ejgild med sin kone og deres datter Johanne. Hun er lidt ældre end mig, men vi så hende af og til, når vi var der.

En af min Mormors nevøer, Egon, udvandrede til Argentina, hvor han arbejdede i sukkerindustrien, og sommetider besøgte de mine bedsteforældre og boede hos dem nogle dage. De var bla "hjemme" til mine bedsteforældres guldbryllup og med til festen. De var spændende mennesker med oplevelser ude fra den store verden. Og så havde de nogle pudsige madvaner, som min Mormor prøvede at leve op til. Hvis det kneb med maven, så havde de deres maté med, som de drak flittigt af.

 

Den person, som vi lærte bedst at kende, var helt klart Johanne, som altså var min Mormors eneste søster, og som var 4 år yngre end min Mormor. Hun var en fast del af familien. Da vi børn kom til, havde vi jo hver en "rigtig" Moster, så min Moster fandt på, at Johanne var "Andenmoster", og det navn kaldte vi hende hele vores barndom, var nok ikke helt klar over, hvad det egentlig var, vi sagde. Først som unge begyndte vi at kalde hende Moster Johanne, hvilket jo er et smukt navn. Men hun var elsket af os alle sammen, var en fast del af alle familiekomsammener, var også hos os til bryllup, barnedåb og ældstebarnets konfirmation. De var forskellige, min Mormor og Moster Johanne, så de havde et drillende firhold til hinanden, hvor Moster Johanne tit var den, der lagde op til sjov. Hun var også en stor hjælp for min Mormor, i spidsbelastninger,kom hun over til Fejø med færgen og gik ind i den daglige husholdning. Hun kaldte altid min Morfar for Svoger, og de havde er godt forhold til hinanden de to.Johanne havde været "af øen" i sine unge dage, var i huset et sted, men kom tilbage, da min Oldemor døde, og der var brug for en til at passe min Oldefar og deres lille sted. Det blev så Johannes skæbne at bo der og passe den lille gård, i samarbejde med sin bror Ejgild, som hun også var en uvurderlig støtte for.

Men jeg har desværre ikke den store hukommelse om så mange andre af min Mormors søskende eller søskendebørn. Jeg tror ikke, mine bedsteforældre ønskede at se så meget til dem, måske specielt min Morfar. Han var vild med Johanne, men mere afdæmpet over for de andre søskende.

Men det er pudsigt at tænke, at man har en ret stor og forgrenet familie derude.

På billedet er det Anton, far til min Mormor og alle hendes søskende