01-11-2013

Risbrænde

Har gået og samlet alle de smågrene og stumper, der er røget rundt overalt i stormvejret.

Og kom så til at tænke på min Mormor og Morfars forråd af risbrænde. For enden af gårdspladsen uden for køkkenvinduet var der et lille skur, så tilpas tæt på huset, at det kun tog et øjeblik at komme derhen, men alligevel skjult for synet ud af køkkenvinduet. Her opbevarede de alt risbrændet, dvs de småkviste, som sad på de større grene og træer, som blev fældet i frugthaven, og som blev til rigtig brænde. De lavede også risbrænde af mindre, tynde grene, som de selv huggede i småstykker, det var mandearbejde udenfor, hvor der stod en huggeblok lige indenfor i skuret til det samme. Risbrændet, altså bunker af småkviste, lå hobet op ad siderne i skuret, og formålet med denne samling var selvfølgelig at have nem adgang til optænding. Der skulle jo tændes op i kakkelovnen, og i al fald da vi var helt små, også i komfuret i køkkenet. Der skulle ikke mange kviste til at skabe lidt ild til mindre madlavning, men der blev alligevel brugt meget risbrænde, og derfor var det vigtigt at samle alt ind.

Vi børn måtte selvfølgelig ikke opholde os i skurene, de var ikke legeplads for os, men en gang imellem åbnede vi nu alligevel til skuret med risbrænde. Der var en tør, støvet lugt derinde, men vores tur derind havde kun et formål, nemlig at skaffe skydevåben.!Mange af kvistene havde en facon, så man med lidt fantasi kunne få sådan en kvist til at ligne en seksløber fra en westernfilm, eller snarere en seksløber, som dem vi havde set i diverse tegneseriehæfter eller striber i Familie Journalen.  De lignede i hvert fald, når lydsporet blev sluttet til legen. Nu har jeg flere gange skrevet " vi",  men der burde nok stå " de", for det var altså mest drengene, der legede cowboylege; hvis jeg fik lov at være med, så var det måske fordi de manglede en indianer eller var for få drenge, til at nogen kunne "dø" i legen. Men jeg kan sagtens huske fornemmelsen af at gå ind i skuret og finde den bedste " bøssekvist".