26-10-2013

Mælkeærter

Om sommeren kom min Mormor på ferie hos os, bare et par dage, men nok til at hun gled ind i vores ellers travle hverdag. Vi havde som regel en sovesofa stående i en stue, så der kunne hun sove, så hun ikke skulle " på loftet". Hun var glad for børnene, men det blev jo ikke til de helt store fodboldturneringer eller andre fysiske udfoldelser fra hendes side. Men hun gik meget op i at have noget at lave, noget hun kunne hjælpe os med, hvis vi var af sted på arbejde. En overgang havde vi fine stropper i ALLE vores håndklæder, dem havde min Mormor syet i. Det kunne hun sidde roligt med, og det var da virkelig en nyttig hjælp for os. Min Mormor og Torben fik sig altid nogle gode snakke om Fejø, mennesker som de begge havde kendt på trods af deres forskel i alder.

Og så var der en tilbagevendende begivenhed hver sommer. Min Mormor skulle lave mælkeærter, først og fremmest for Torbens skyld, det havde han jo fået som barn, og åh hvor havde det smagt godt. Jeg har aldrig været fan af gulerødder og ærter blandet sammen, men ok, det var da hyggeligt, at min Mormor skulle kokkerere for os. Ærter og gulerødder havde vi som regel i haven, og de skulle så koges i mælk, som blev jævnet. Kartofler fik de også til. Og så stegt flæsk, som hos os var stegt, røget flæsk af en slags, rigtig dansk sommermad, som i hvert fald nogle familiemedlemmer glædede sig til, når Oldemor Marie kom på ferie.

Vi var ikke altid så gode til de hverdagsagtige, huslige ting, så lidt i det små kunne min Mormor godt finde på at " hjælpe" til, gerne uden at gøre noget stort nummer ud af det. Jeg havde ikke ret mange grønne planter, og dem jeg havde, led ofte en krank skæbne. Indtil en eftersommer, hvor vi havde nogle venner på besøg, og min veninde bemærkede, at mine planter vel nok var flotte og skinnende grønne. Hm? Mærkeligt, jeg gjorde i hvert fald, hvad jeg kunne, for at de skulle lide en stille død. Men så viste det sig efterfølgende, at det var min Mormors værk. Da hun havde været på ferie kort forinden, havde hun simpelthen tørret alle planternes blade af med mælkevand, derfor skinnende de sådan. Søde menneske, hun gjorde det bare uden at sige noget til mig om det, og så kunne jeg jo sagtens have så flotte planter!