26-09-2013

Kaffe hos Mormor og Morfar

Vores småbørn har allerede lært, at vores kaffe er vigtig. Vi har nogle søde, små kopper, som de får serveret te med mælk i, og så sidder vi alle sammen til bords og nyder vores kaffe/te. Og de ved godt, at Morfar skal være færdig med sin kaffe, før de igen kan lægge beslag på ham (altså "plage" om noget de gerne vil i gang med).

Det var også en hyggestund på Fejø, når vi skulle have kaffe eller te, for min Morfar tålte ikke kaffe så godt pga. problemer med maven. Vi sad tit ved det lille spisebord ude i køkkenet, hvor Morfars plads var for den ene bordende ved vinduet ud mod gården, min Mormor sad ved langsiden, og jeg fik plads ved den anden bordende ind mod stuen. De drak kaffe og te af det, man nu kalder "højhankekop", altså et stort krus med en høj hank, og dertil hørte en ret stor underkop. Min Mormor puslede altid lidt ekstra ved "komfuret", som faktisk var et bord med to gasblus, for hun lavede sin egen kaffe, som var hvinende stærk. Og så kom hun også og satte sig, det var gode stunder, især hvis de ikke havde alt for travlt. Nu kunne man jo tro, at det at drikke kaffe (eller te, det kommer ud på et) ikke kan være så kompliceret, men jo, det kunne godt være en sjov affære, især når min Morfar var rigtig i hopla. Så skulle der leges! For det første skulle kaffen hældes op i underkoppen; det havde et praktisk formål, nemlig at væsken lidt hurtigere kølede af, så den var til at drikke. Men det var også oplæg til leg, for min Morfar satte underkoppen op på tre fingre og balancerede den op til munden og drak af den, slubrende eller agerende fin dame. Og jeg skulle selvfølgelig prøve det samme, sommetider lykkedes det, og andre gange måtte min Mormor i gang med karkluden. Min Mormor skulle også altid havde en knaldtår, dvs en sukkerknald som hun dyppede i kaffen, tog i munden og drak kaffen igennem sukkeret. Også det måtte jeg prøve. Hvor var det hyggeligt, men det var jo lidt at lege med maden, og når jeg stolt skulle vise mine forældre hjemme i Nykøbing, hvad jeg havde lært, var min Far alt andet end begejstret. Forståeligt!  Så det måtte gemmes til ferierne på Fejø...