21-09-2013

" Det er nok Mormor, der snakker om os"

Hikke, sommetider faktisk ret irriterende, men også lidt sjovt, bare det er de andre, der hikker, altså. Hjemme hos os i Nykøbing hed det altid, når nogen af os fik hikke: "Det er nok Mormor, der snakker om os!" Det var da en dejlig tanke, at vi på den måde var forbundet med hende, og hvem ved, det har da sikkert været tilfældet, i al fald af og til.

Uden at vide det føler jeg mig ret sikker på, at de har sagt det samme i min Mors hjem, altså at hendes Mormor på Femø sikkert gik rundt og snakkede om dem, når nogen i familien på Fejø fik hikke.

Da vores børn var små, sagde jeg det samme til dem. "Det er sikkert Mormor, der snakker om os!" Og da de var helt små, havde vi jo to Mormødre til at snakke om os, idet min Mormor jo stadig var der.

Men hvad nu, nu er der jo kun en Mormor tilbage, og det er jo mig selv?

Måske skal  jeg bare hikke løs og så i øvrigt ændre sætningen til: "Hallo, unger, er I der, jeres Mormor tænker på jer!" og så håbe på, at de kan mærke det...