18-09-2013

Børnebord

Vi sidder tre småbørn ved bordet, mine to fætre og jeg. Der er kun et års forskel på os, en fætter et år ældre end mig og en et år yngre. (Min lillebror er yngre end os andre tre, så han er ikke med endnu). Vi griner og råber og leger med maden og har en fest der ved bordet. Men vi er hos vores Mormor, så hvorfor griber de voksne ikke ind og dæmper os? Jo, vi sidder i vores Mormors køkken ved deres lille spisebord, og de voksne sidder i stuen. Nå, var det så ikke lidt synd for os, at vi ikke måtte være med til bords i stuen? Jo, måske, men vi havde det nu også lidt sjovt derude bare for os selv uden voksenindblanding. Min Mormor kunne også finde på at lave børnebord inde i stuen, henne ved sofabordet, så kunne vi følge lidt med i de voksnes snak selvom der ikke var plads til os ved spisebordet. 

Det lyder som om vi havde det sjovt, og det havde vi også, men ikke desto mindre har det alligevel generet mig så meget, at da vi selv fik børn, besluttede jeg, at de ikke skulle sidde ved et børnebord, nej, de skulle være en del af hele selskabet. Vores børnebørn får sommetider deres lille bord sat for enden af det store spisebord, så har de deres eget bord der, men er alligevel en del af hele selskabet, tror vi da, for vi ved jo egentlig ikke, hvad børnene tænker om det, vel?