23-08-2013

Mormors fine stue

Mine bedsteforældre havde to stuer, men det var for det meste kun hverdagsstuen, vi opholdt os i. Her var spisebordet, deres skrivebord, hvor de opbevarede alle deres papirer og skrivetøj, og så var der divan med et lille bord foran og et par lænestole, skænken med alt porcelænet. Og så selvfølgelig min Mormors stol ved siden af kaminen, i den gode varme. her måtte vi lege og læse og lave håndarbejde, være overalt i stuen, men selvfølgelig ikke rode med nogenting.

Helt anderledes var det med den fine stue. Hvis folk havde flere stuer dengang, så havde de som regel en fin stue, som mest blev brugt, når der var gæster. I min Mormors stue stod et stort tungt sofaarragement, sofa og to lænestole. Foran dem stod et fint, sort blanktpudset sofabord, også stort. Og så var der en bogreol og et lille bord ved vinduet plus en piedestal til blomster. Alt var som sagt stort og voldsomt, og det er ikke noget, jeg mener, fordi jeg var lille, det var store møbler, som det vel var moderne, da de stiftede hjem. Her i denne stue måtte vi absolut ikke lege, eller opholde os for den sags skyld. Men jeg har nu alligevel mange erindringer om stille stunder derinde, måske når min Mormor og Morfar sov til middag, eller bare når jeg var der alene. For der var så mange fine ting derinde, fine opsatser, glas og karafler, et lerkrus osv .Flotte malerier på væggene, flotte hjemmebroderede sofapuder, og en bogreol med forskellige bøger. Min Mormor og Morfar var ikke særlig læsende, men de har på et tidspunkt abonneret på disse bøger, som var gamle historiske romaner af fx Ingemann. I vindueskarmen havde min Mormor selvfølgelig store potteplanter. Engang havde hun en nattens dronning, som jeg fik lov til at sidde i en af lænestolene og vente på, at en blomst skulle springe ud. Puha, selvom jeg ellers godt kunne finde glæde ved de små sysler, så blev det altså for meget, og blomsten sprang selvfølgelig ud om natten, efter at jeg havde siddet der en hel eftermiddag. Behøver jeg at sige, at mine forældre ikke var særlig optaget af at sidde i disse store, tunge møbler, så de følte sig bedst tilpas i hverdagsstuen. Min Morfar blandede sig ikke så meget i, hvad der foregik i stuen ( men faktisk stammede mange af de fine ting ude fra Sletterne fra hans barndomshjem), min Mormor var selvfølgelig meget næn over alle de fine ting, og det var også derfor, vi ikke måtte være der, men min Morfar sagde altid, at min Mormor skulle flytte alt det, som børnene kunne nå. " Sæt det væk!", sagde han altid, men det nænnede min Mormor jo heller ikke, så var der jo ikke alle de fine ting at kigge på.  

Det var en fin stue,  men der er ingen tvivl om, at den gode og hyggelige stemning hos min Mormor og Morfar ikke var der, men i hverdagsstuen og i køkkenet.

Hvor er alle de fine ting henne? Først blev de jo fordelt mellem min Mor og Moster, og så senere mellem os børn, men når jeg kommer rundt, ser jeg jo nogle af de fine ting og mindes på den måde Mormors fine stue.