16-08-2013

16. august 1888

Det er i dag 125 år siden, min Farfar blev født på Alrø i Horsens Fjord. Og selvfølgelig bliver ingen mennesker så gamle, men alligevel er det nok en tanke værd lige at mindes ham på sådan en dag.  

Tænk at vi har levet et liv sammen med et menneske, der blev først - ikke i sidste, men i forrige århundrede. Nok også en tanke værd. Et helt andet liv, en helt, helt anden verden end den, vi kender i dag.

Selvom min Farfar boede på Lolland-Falster det meste af livet, forblev han jyde hele sit liv, hans sprogtone var jysk ( ikke voldsomt, men han havde mange udtryk, som han brugte, og det blev rigtig udpræget, når han fik besøg af sine søskende fra Jylland).

Og han var noget af en tusindkunstner, eller et meget kreativt menneske, som vi ville sige i dag. Hans evner var dog noget underkendt af samtiden, i al fald syntes familien ind imellem, at det var lidt for meget. Men han skrev digte, skrev lejlighedssange, samlede på alt muligt, fx udklip med sjove tegninger, som han kalkerede over på sine egne skriverier og satte op på væggen på det lille wc undet trappen til 1. sal eller ovre i " Bræddehytten", som han spøgefuldt kaldte det lille lysthus, der var ude i gården. Og det hed sådan, fordi min Gudmor ( som var hans " samlever") hed Brædder til efternavn. Han spillede violin, ikke den store virtuos, men prøv selv, det er ikke let! Han dansede folkedans, han havde så mange venner, som alle holdt meget af ham og ikke vidste alt det gode, de skulle gøre for ham. Et eksempel på hans humor: Han var tvilling, og når det var den 16. august satte han flaget på den lille flagstang i baghaven, og når naboerne høfligt spurgte, hvorfor han flagede, sagde han, at det var for at fejre hans tvillingebror, Andreas, og det nikkede folk til, jo, selvfølgelig satte man flaget, når ens bror havde fødselsdag. Sådanne situationer morede ham meget. Han kunne lave sjove tegninger, som han gerne ville lære mig, når jeg kom derud , han lagde sjove kabaler. Han brugte sine evner fra sin tid som fisker til at knytte fx indkøbsnet og ophæng til blomster, da det blev moderne. Han skrev som sagt lejlighedssange, konfirmationer, runde fødselsdage osv. Men sjovt nok havde de altid den skavank, at fødderne haltede et eller flere steder i sangen. Jeg har kigget på nogle af dem, og jeg tror, han talte stavelser, i steder´t for at se på trykstærke og -svage stavelser. Nå, men det blev jo til, at familien morede sig lidt over Sim's sange, og hvor kan det godt ærgre mig, at jeg ikke prøvede at hjælpe ham, men det kom aldrig på tale.

Simon var med til Annes barnedåb som den ene af de seks oldeforældre, vi kunne mestre den dag. Og det var mit store ønske, da børnene var små, at de gamle ville leve så længe, at vores børn havde en erindring om i hvert fald nogle af dem. Det er nemlig sådan, historierne om dem fra forrige århundrede skal leve videre.