30-04-2013

Skrivemaskinen

Da vi var til konfirmation i weekenden, blev der selvfølgelig holdt taler, og talerne havde deres notater på papir, undtagen faren som havde skrevet sine stikord på sin Iphone og havde den liggende foran sig under talen. Det fik mig til at tænke på udviklingen fra min Mormor og Morfars skriverier og til den der iphone.

Når mine bedsteforældre havde brug for at skrive, skrev de selvfølgelig i hånden. En huskeseddel skrevet med blyant, et brev eller et telegram til en fødselar blev skrevet med fyldepen. På skrivebordet, som stod ret tæt på spisebordet i stuen, stod redskaber til fyldepenneskrivningen, foruden en penneholder også en rulle med trækpapir, som blev rullet hen over det våde blæk, så det ikke smittede af. Skrivebordet tjente egentlig mest til opbevaring, jeg har aldrig set dem sidde og arbejde ved det, De tog papirerne over på spisebordet, når der skulle laves noget. Min Morfar havde faktisk en del papirer, som skulle ordnes, fragtbreve fx. Men hverdagsskriveredskabet var og blev en blyant, som blev spidset med lommekniven! På et tidspunkt begyndte min Morfar at få problemer med at styre finmotorikken, når han skulle skrive, og så fandt de på at købe en skrivemaskine. Det var et vildt fremskridt - noget i retning af når vi andre anskaffer en Ipad eller lignende, nej, faktisk mere end det, for det var første gang de havde den slags "moderne hjælpemidler" i huset. Det vardog  kun min Morfar, som brugte den. Min Mormor blev ved med at skrive i hånden langt oppe i alderen, julekort og fødselsdagskort med sin lidt krøllede skrift og med store bogstaver i navneordene, som hun havde lært det i skolen.

Jeg fik lov at skrive på skrivemaskinen, når jeg besøgte dem. det så jo flot ud at skrive et brev hjem til min Far og Mor på maskine (jeg kunne jo ikke ringe til dem, de havde ikke telefon). Det var en såkaldt rejseskrivemaskine, dvs den stod i en slags kasse, hvor låget kunne tages af, og så kunne den lukkes og sættes væk igen, når man ikke brugte den. Den var uden nogen former for hjælpeteknikker, når man skulle slette, måtte man at sætte en række krydser over det man fortrød.

Det jeg husker allerbedst ved skrivemaskinen, var da jeg skrev konfirmationssange på den. Naboens pige, M arianne, skulle konfirmeres, og min Morfar og Mormor hjalp hende med at skrive en "takkesang" til forældrene. Den skulle jo mangfoldiggøres, og da jeg kom på ferie, fik jeg til opgave at skrive alle disse sange, ikke noget med at duplikere eller kopiere (hvor skulle de også gøre det?), så jeg skrev og skrev, en ad gangen, for karbonpapir kom ikke på tale. Jeg kan ikke huske, hvor mange jeg skrev, men det har sikkert været ret mange. Jeg husker heller ikke noget som helst af sangen, men jeg har sikkert hurtigt kunnet den udenad, når jeg sad og skrev.

Da jeg startede på seminariet, "arvede" jeg skrivemaskinen,min Morfar havde ikke mere brug for den. Den havdejeg  megen glæde af den på mit værelse, men hver gang jeg åbnede den, fik jeg en kraftig lugt af cerutter og i næsen og blev på den måde mindet om min Morfar.