28-04-2013

Mormors påskeliljer

eller tazetter som det jo egentlig er. Det er en fryd hvert forår, når Mormors blomster står uden for mit køkkenvindue og lyser op. De stammer egentlig fra Fejø, løgene, men vores blev taget op af jorden henne i Nykøbing, da vi tømte min Mors hus. Og altså også "tømte" haven. det var svært at forestille sig aldrig at skulle vende tilbage til huset og haven, som havde været en del af ens liv i så mange år, og jeg er rigtig glad for, at jeg gravede disse løg op og på den måde bliver mindet om "Mormors have". Mine børns Mormor var rigtig glad for sin have, hele livet, selvom hun som gammel måtte opgive selv at gøre noget ved haven. Hun bestilte en havemand til det groveste, og så hjalp vi andre til, så godt vi kunne, og når vi var på besøg. Min Far har aldrig deltaget i havearbejdet, han brød sig ikke om det, og mente heller ikke, han havde forstand på det. Det synspunkt har min Mor sikkert understøttet ham i!

Men han fik da "lov" til at grave fx

Min Mor havde køkkenhave med forskellige grønsager, som vi brugte i husholdningen. Hun havde bærbuske, hindbær fx som var vildt lækre, men ikke tilladt at plukke bare for at spise løs af, nej, de skulle bruges til syltetøj, som heller ikke var så dårligt. Og hun havde masser af stauder, gammeldags nogle som løjtnanshjerter og samkthansurt og nogle gammeldags blå nogen, som jeg ikke kender navnet på, flere af dem  tog jeg også nogle aflæggere af og flyttede med herud, da vi tømte. Og så var der valnøddetræet, som egentlig ikke skulle passes, men bare stod der og voksede og voksede. det var en speciel sort,  tyrkisk mente de, ret store og med en mægtig stor kerne, som smagte rigtig godt. Da vi var helt små, min bror og jeg, egede vi undet træets grene, som næsten dannede en hule, men senere var de nødt til at beskære træet, fordi det tog både for meget plads op og tog kraften fra andre ting omkring det, bla græsplænen. Vi fik desværre aldig opformeret et nyt valnøddetræ, men "påskeliljerne" kan vi da glæde os over - hvert forår!