07-04-2013

Fra lokum i gården til moderne badeværelse

Det er mærkeligt at forestille sig den udvikling, vi har været vidne til fra vores tidlige barndom for ca. 60 år siden og til nu, hvor vores børnebørn er små. Og så forestille sig, hvordan tingene vil se ud, når de næste 60 år er gået og de små er halvgamle bedsteforældre...

Hos min Mors bedsteforældre på Femø havde de lokum i gården, dvs det var et lille rum i samme længe som beboelsen og stalden, men man skulle ud fra gangen ved køkkenet, ud i gården og så lidt længere hen langs huset og ind i det lille rum med gammeldags lokum, altså et bræt med et hul i og en tønde nedenunder. Der var selvfølgelig ikke varme og heller ikke lys. Hvis man skulle på wc om natten, havde man en potte under sengen, som man kunne tisse i. Den blev så tømt om morgenen, når man kom op. Sådan forblev forholdene på det lille husmandssted også mens Johanne, min Mormors søster boede der, hun fik bare et tørkloset sat ind på "wcet" i stedet for det gamle lokum, men badeværelse blev det aldrig til.

På samme måde fungerede det på Fejø hos mine bedsteforældre. Her var lokummet et lille træskur omme bagved frugthuset, der gik man kun om hvis det var meget nødvendigt, om natten havde man en potte under sengen. Al vask foregik i køkkenet, her stod tandbørste og en sæbeholder og på indersiden af køkkenlågen hang en vaskeklud på et søm. Og det fælles håndklæde hang på en knage henne ved døren. Også barbering foregik i køkkenet ved vasken. Hvis vi skulle i bad, foregik det i en balje på køkkengulvet, men det er ikke noget jeg husker, så måske det ikke har været så tit? Senere fik mine bedsteforældre lavet et toilet inde i huset, her var også plads til en håndvask, så der flyttede deres badeværelsesting fra køkkenet ud. Men de fik aldrig lavet et badeværelse med brusebad.

Hos mine forældre i Nykøbing var der indlagt vand, da de købte huset, et par år før jeg blev født. Og der var også en vandskyllet kloset, altså et toilet, næsten som vi kender det. Det var i et kælderagtigt rum, et par trin nede fra gangen. Cisternen hang oppe på væggen over wcet, og når man skulle trække NED efter sig, trak man i en kæde med en stor træklods på. Cisterne hed Niagara som vandfaldet i USA. Da vi var helt små, var der ikke håndvask på wcet, det kom først til senere, samtidig med at min Far også lavede et brusebad nede på toilettet. Der var altså kun et toilet i huset, også da vi havde lejefolk på 1. sal og altså boede 7 mennesker i huset. På døren hang et skilt, et rødmalet hjerte hvor der stod: "Her kan man sidde i egne tanker, indtil en anden på døren banker".

Al vask foregik ved vasken i køkkenet, i skabet under vasken stod vores tandbørster og en fælles tube tandpasta og vaskekluden hang på en lille kange på indersiden af lågen.   Det fælles håndklæde hang på en knage henne ved døren ind til stuen, og der avr også et lille spejl, som man kunne ordne sit hår foran. Vi blev vasket i en balje, der blev stillet ind på køkkengulvet, men vi var jo heller ikke i bad hver dag. Og hårvask foregik ved at vi lå oppe på køkkenbordet med hovedet ud over vasken, så vores Mor kunne skylle håret.

Det var en kolossal landevinding, da min Far indrettede det brusebad nede på vores wc, men i starten var der ikke varme dernede, så havde de en besovn ( jeg aner ikke hvordan man staver det?), som blev fyret op, inden vi skulle i bad. Den lugtede fælt, men sådan var det bare. Senere blev der sat en elradiator op på toilettet, men der blev ikke ødslet med varmen.

Nu har vi flere toiletter i huset til færre mennesker, og vores badeværelses- og toiletforhold er vel ikke så meget anderledes end de unges, selvom vores badeværelse er indrettet for nu mange år siden. Men hvem ved, hvad der sker af udvikling fremover? Måske børnebørnene alligevel vil tænke tilbage på vores badeværelse, på samme måde som vi tænker på vores bedsteforældres toilet- og bademuligheder?