05-04-2013

Lege lege købmand

Dette er en Mormorhistorie om mine børns Mormor, Eva og hendes købmandsgener.

Som så mange andre børn til alle tider legede Eva og hendes søster, kaldet "Søster", købmand, da de var små piger. De samlede nedfaldsæbler, altså de små som enten faldt ned af sig selv eller som min Mormor og Morfar nippede af træerne for at tynde ud i æblerne og give de tilbageblevne bedre vækstmuligheder. Der lå altid mængder af de små æbler under træerne, og de blev brugt til at fylde i fx kaffeposer eller andre papirsposer, som min Mormor havde købt mel eller gryn i hos købmanden. Så  byggede pigerne en købmandsbutik af gamle frugtkasser, som blev stablet oven på hinanden til hylder og til disk. Det her foregik i sluttyverne/begyndelsen af trediverne, så det var længe før man havde set et supermarked i Danmark, al handel også hos købmændene foregik ved, at man gik hen til disken, hvor købmanden eller hans kommis spurgte: ”Hvad skulle det være?” og så bad man om et halvt pund kaffe, eller hvad det nu var, man manglede den dag. Sådan har de to små piger leget købmand, og sådan er min Mors lyst til at ”stå i forretning” blevet til, tror jeg. I al fald fortalte hun altid med glæde, om de gode legedage, de to søstre havde sammen med deres legekammerater på havnen, Børge og Gutte.

Da Eva var ved at være færdig med 7. klasse, kom skolelæreren ned til havnen for at snakke med hendes forældre, han mente at hun skulle have lov at gå mere i skole, at tage en mellemskoleeksamen. Eva var meget dygtig specielt til tal og regning (det var hun faktisk hele sit liv, kunne lave hovedregninger og huske tal, så vi andre knap kunne følge med). Men det ville betyde, at hun skulle helt over til Horslunde – og BO der, så det var utænkeligt. Enden på det blev, at Eva skulle i huset, foreløbig et år, og så året efter, når Søster var færdig med 7. klasse, kunne de måske følges ad til Horslunde og den videre skolegang. Men det blev aldrig til noget, og Eva fik aldrig nogen uddannelse, heller ikke til butik eller diskenspringer, som min Morfar sagde, og deri lå hans bedømmelse af det job.

Men  Eva kom altså i huset, først på Fejø, og senre kom hun til Nykøbing og endelig en tur hjem til Fejø igen, inden hun kom på Sy- og Tilskærerskolen i Nykøbing. På det tidspunkt havde hun et job i en bagerbutik inde i centrum af Nykøbing, Dørfers konditori.  Min Mor og Far blev gift, og de første år havde min Mor arbejde i et par forskellige forretninger, vel både fordi hun gerne ville, men det hjalp jo også på økonomien. Hun hjalp til, som de kaldte det, i Kolonialbørsen, som lå henne på Gåbensevej ikke langt fra deres hjem. Og det gjorde hun faktisk i mange år, også efter at jeg var kommet til. Men den store fortælling handlede altid om hendes arbejde i skotøjsforretningen nede i Jernbanegade. Indehaveren hed Vester Hansen (jeg kender ikke hans fornavn, men har gået på seminariet med en af hans sønner). Og det arbejde var hun rigtig glad for. Hun blev en rigtig skonørd, vidste alt om sko og størrelser og materialer. Som jeg husker det, var gode sko altid noget vi fik, selvom der blev sparet på tøj fx ved at det var hjemmesyet og –strikket. Og hun gik meget op i, at tingene blev gjort rigtigt, sikkert noget de er blevet oplært til af skotøjshandleren. Fx dette at snøre et par sko eller støvler, det skulle gøres på en ganske bestem måde, og Eva blev ved med at gå op i det hele sit liv, tænk at de solgte sko der ikke var snøret rigtigt!

Som udgangspunkt arbejdede Eva ikke, da vi var små, men havde altså små afløserjobs ind imellem. Senere fik hun arbejde i Frellsen chokolade i Østergade i Nykøbing, og så da Kvickly åbnede på Strandboulevarden i Nykøbing i 1969 (mener jeg det var, jeg var lige startet på seminariet i Vordingborg og altså ”flyttet hjemmefra”), fik hun arbejde i det store supermarked og arbejdede der, til hun gik på efterløn som 60årig. Om hun var glad for det, det var jo som at få alle sine ungdomsønsker opfyldt. Og selvom det gav nogle afsavn på hjemmefronten, tror jeg, det var godt for dem begge to. Men lørdagene var jo ikke fredede længere, og sommerferien kunne godt blive lidt kortere end de sædvanlige tre uger, men så rejste min Mor hjem og gik på arbejde, mens min Far fortsatte sin ferie. Sådan har Torben og jeg faktisk været på ferie med ham engang.