20-12-2019

20. december

Så blev jeg færdig med at pakke julegaver ind. Og ja, det bliver til ret så mange, bare dem som børn og børnebørn skal have. Men vi er heldigvis i den glade situation, at vi HAR nogen at give gaver til. Børnene har sendt mere eller mindre specificerede ønskesedler med mange gode ønsker, ind imellem ting som jeg ikke aner, hvad er. Men børnene er også rigtig gode til at GIVE gaver, de laver de fineste ting enten derhjemme eller i klubben eller SFOen. Og de er så glade og stolte over deres fine gaver. Jeg kan huske, a min Mor satte de tegninger og andre ting, som de havde fået af deres nørnebørn, op på væggen i det gæsteværelse, som vi benyttede, hvis vi skulle overnatte. Det syntes jeg var synd, det var da bedre, at de havde dem og kigge på mede i stuen eller i køkkenet, så jeg sætter op af mine børnebørns ting rundt omkring mig ger i køkkenet og onde i stien. 

Der har virkelig været mange gode gaver igennem tiden, dukkehuset min Far selv havde lavet til mig, kærestegaver fra vi var helt unge, billeder af børnebørnene osv. Men denne gang vil jeg fortælle om en meget speciel gave, som jeg fik af min Farfar engang. Min Gudmor havde fundet på, at jeg skulle have noget parfume i julegave, jeg var en stor teenager, og hun havde ofte sans for sådanne gaver. Jeg havde ikke ønsket mig det, men de bedste gaver er jo ofte dem, som giveren selv finder på. Min Farfar fik instruks om at cykle ind til centrum af Nykøbing, og min Gudmor havde sagt, at han skulle have noget "4711", som var en anerkendt parfume i nogle flotte flakser. Og min Farfar fandt frem til farfumeriet i Lamggade, jeg ved ikke om han var vant til det, måske gav han min Gudmor den slags gaver? Han fremførte sit ærinde, som han havde fået besked på, og så var der en meget sød og kompetent dame, som tog over. Hvem gaven var til? Ja, det var da hans barnebarn på 16. "Så vil jeg anbefale noget andet!" var damens kommentar. Og så fik min Farfar i stedet en flaske Blue Grass-parfume, fint pakket ind, og så var julegaver til mig sikret. Og jeg blev rigtig glad for den, både fordi den duftede godt, men da ikke mindst fordi min Farfar selv havde været på indkøb, og at de to i fællesskab havde fundet på.