10-12-2019

10. december

Glitret gavepapir eller en avisside?

Der er kommet øget fokus på vores kæmpe forbrug af gavepapir til julegaverne. Det er jo en ekstra fornøjelse både at indpakke og at modtage en rigtig flot pakke, hvor der er gjort meget ja af det. Men det koster. På klimaregnskabet. Så altnativerne dukker op, som fx brug en avisside! I diset uge var det yderste omslag på Politiken et stribet ark beregnet til gaveindpakning. Eller du kan give nogle viskestykker væk ved at bruge dem som indpakning. Eller en hjemmestrikket (vaske)klud omkring en mindre pakke. Eller som der også foreslås: genbruge gavepapir! Mon ikke alle har oplevet juleaftener hvor det automatisk blev Mormors job at samle gavepapirrodet sammen. Og hvor Mormor så har siddet og glattet papiret og syntes, at det måtte da kunne genbruges, puttes i en æske og gemmes til næste år. Jeg kan huske, da min Mor på et tidspunkt fik denne gode ide, en af de gode Daells Varehus-æsker, som vi havde modtaget postordrevarer i, blev gjort klar, og så blev papiret glattet og foldet efter alle julens regler. Jeg kan dog ikke huske, om det nogen sinde kom frem igen? Men det gjorde det julepapir, vi selv samlede, davores børn var små. I løbet af decemberdagene fik børnene hver en kalenderpakke - hver dag. Og vi sagde altid, at de fi en del af deres julegave som pakkekalender, så det var gode og fine gaver hele veje. Der skulle meget papir til, og det fik vi så fra en æske med papir fra sidste år. Måske skulle jeg lege klima-Farmor juleaften og foreslå, at jeg samler alt det gode papir sammen til genbrug?