Hjemme på vores vej...

04-03-2019

5

 Vi er alle sammen rigtig gode til at løbe på rulleskøjter. Vores rulleskøjter er af metal med røde remme til at spænde hen over fødderne. Det er kun de piger, der går til rulleskøjtedans i danseskolen, som har rulleskøjter på støvler og med kuglelejer i. På vejen er de andre rulleskøjter almindelige – og gode nok. Vi suser af sted på den fredelige vej, leger fangeleg, løber to og to og suser rundt i en cirkel med hinanden i hænderne. Men en gang imellem går det galt, så falder en af os, og vi må ind til vores mor for at få vasket såret og få brun jod og plaster på. Så trækker vi lidt på benet, eller holder lidt på albuen, men det er hurtigt glemt igen.

En dag kommer en af de store piger på vejen med bind om den ene arm. Hun har brækket sin arm! Det er meget værre, men hun er sådan en dygtig pige, hun kan slå vejrmøller og en slags kraftspring ude på vejen – mens vi andre ser beundrende på hende. Men hvad nu, når hun har brækket armen, skal hun så også bare stå og se på? Jeg forestiller mig, at de voksne har sagt til hende, at hun skal være forsigtig, men der går kun et øjeblik, så har hun lært sig selv at lave vejrmøller på én arm!!! Vildt! Det kan hun jo næsten optræde i cirkus med!

Og det gør hun faktisk...

Ude på Østerbro i Folkeparken er der et børnecirkus, hvor forskellige børn optræder med akrobatik og andre cirkusting. Og den store pige er i forvejen en del af ”cirkusprinsesserne”, så hun kommer til at optræde med sine en-hånds-vejrmøller der.

03-03-2019

 med de store piger, men vi kigger på dem, lytter til deres snak, når de går med hinanden under armen på vej til skole. Noget af det, de snakker om, kan vi godt forstå, men der er også noget, der er svært at forstå. De snakker om drenge og om kærester. Og om aftenen, når vi er kommet ind i vores huse, bliver legepladsen befolket med de store piger og nogle drenge, og de leger ikke, de sidder på bænkene, oppe på ryglænet og griner og har det sjovt. Men det er ikke noget for os småpiger. Jo, Jane har jo en storesøster, så hun forstår nok noget af det. Hun er i hvert fald ikke ret gammel, før hun får en kæreste – Viggo! Han bor henne på hjørnet, og hans far er busmand. Der løber Jane hen, og hun er meget hemmelighedsfuld om, hvad de to laver. Kærester? Det lyder både væmmeligt, men da også lidt spændende? Der er jo ham Knud Benny. Vi er lige gamle, og han er faktisk meget sød. Han bor lidt nede ad Stubbekøbingvej, men hans baghave støder op til vores have, så vi kan komme ind til hinanden uden at skulle ud på vejene. Eller vi kan i hvert fald snakke med hinanden hen over stakittet, der deler haverne. Han er en lille, tyk dreng, og han går ikke til dans, og hvis han ikke kan danse skomagerpolka, så synes jeg ikke, vi skal være kærester. Så må jeg hellere kigge lidt på drengene til dans, hvis jeg for alvor synes, det kan være en god ide med en kæreste.

 

 

 

02-03-2019

 

 er altid gode venner. Vi bliver næsten aldrig uvenner og bliver nødt til at gå hjem til vores mor. Det er helt anderledes med Jane. Hun kan godt være en lille hidsigprop og starte vilde diskussioner om noget legetøj, eller hvad vi skal lege, eller hvilke regler, der gælder. Og hun hidser sig hurtigt op – og så vil hun slås – med os! Det der med at slås, det er ikke rigtigt noget for Kirsten og mig, så vi prøver at trække os tilbage bag havelågerne, for der kan Jane ikke komme ind, uden at vi har givet hende lov. Men hun bliver stående ude på vejen og råber efter os, lige til vi forsvinder om i haven eller ind i huset. Vi er lidt bange for Jane, men hun er også sjov at lege med, når hun altså ikke er så gal og vil slås.

Men der et eet tidspunkt på året, hvor jeg aldrig bliver uvenner med hende! Og det er, når valnøddetræet er fyldt med de store lækre valnødder, for dem elsker Jane. Og så holder hun sig gode venner med mig og Kirsten, for så håber hun at få lov til at få en pose valnødder med hjem. Hun har i de der dage, hvor valnødderne bliver modne nok, helt sorte fingre af at pille valnødder, men hendes mor er nok ligeglad, for de sorte fingre forsvinder først, når vi ikke har flere valnødder, end dem min mor gemmer til vinter. De bliver fyldt i en gammel nylonstrømpe og hængt til tørre under taget, så kan de nemlig gemmes til nærmere jul.

01-03-2019

der er nemlig kommet en stor flok drenge ude fra Hammerlodden på deres cykler og knallerter. De har ligesom erobret hele legepladsen, lukket lågerne og lavet veje derinde, og så kører de race på knallerterne. Det ødelægger jo jorden, siger de voksne og ser meget bekymrede ud. Men ingen af dem bryder sig om at gå over og jage drengene væk. De er også lidt barske, de der drenge, store og frække. Men jeg følger efter min far, som går ovenpå og taler med vores lejefolk, de har nemlig telefon. Og de voksne bliver enige om at ringe til politiet, for de store, frække knægte skal altså ikke ødelægge det for alle de mindre børn, der leger her til hverdag. Og så kommer der en betjent forbi og jager drengene og deres knallerter hjem igen. De voksne rydder op på legepladsen, river og ordner, og næste dag kan vi lege igen, som vi plejer.

28-02-2019

 er der en lille købmandsbutik. Min mor går somme tider derhen, hvis hun har glemt at købe kaffe eller noget andet. Ellers handler mor mest i Kolonialbørsen henne på Gåbensevej, hvor hun kan få alle de ting, vi mangler. Men den lille købmand henne på hjørnet er også vores slikbutik. Men vi har jo som regel ingen penge! Måske kan vi få lov at gå hen på hjørnet og købe en pose mel af fru Halling, som står i butikken, og så kan vi være heldige at få en femøre eller en 10-øre for det. Så er der til et par bolsjer eller en pakke Dandy-tyggegummi også.