02-02-2019

Ovre på legepladsen

Ovre på legepladsen er der gynger, to gynger faktisk. Det vil sige, at vi altid kan gynge sammen, det er nemlig det sjoveste. Det er så dejligt at gynge - hvis man tør, kan man flyve helt op til skyerne. Eller næsten, i hvert fald. De store springer af gyngen, når den er allerhøjest oppe. Så svæver de igennem luften, spjætter lidt med benene og lander langt væk fra gyngen, helt ovre ved sandkassen. Bare de ikke rammer cementkanten rundt om sandkassen, så kan de da slå sig meget. Det tør vi ikke endnu, men vi vil prøve, når vi bliver lidt større.

Vi synger, når vi gynger, skråler i vilden sky:

Se min kjole, den er blå som havet.

Alt hvad jeg ejer, det er blåt som den.

Det er fordi jeg elsker alt det blå-å,

og fordi en sømand er min ven