15-02-2019

Men det sjoveste at tegne

 på er nu tapet, så hvis min far skal tapetsere en stue, så får jeg lov til at tegne på det gamle tapet. Her kan jeg bruge hele kroppen og svinge stort med armene og tegne vilde tegninger med blyant eller farvekridt. Bagefter skal tapetet rives og renses af væggen, før min far kan starte på at sætte det nye tapet op. Og det må man selvfølgelig ikke tegne på!

Men en dag går det galt. Min far har lige tapetseret den ene stue, og jeg ligger på divanen derinde for at sove til middag. Jeg har min blyant i nærheden, og inden jeg ved af det, har jeg tegnet nogle kruseduller på tapetet, på det nye tapet altså. Jeg ved med det samme, at det er meget, meget dumt, og at min far bliver meget, meget vred. Det gør han virkelig også, jeg får en endefuld og bliver sendt i seng uden aftensmad. Jeg er så ked af det og også flov, for det er jo så synd for min far, at jeg kunne være så dum.