23-02-2019

Min mor og far

 er de voksne. Sådan skal det være. Og de voksne skal opføre sig som voksne. Men en dag er min mor helt forandret. Hun sidder oppe på køkkenbordet med benene dinglende foran sig, det plejer hun ellers kun hvis hun skal lave noget, men det gør hun ikke nu. Hun græder. Og imens prøver hun at snakke med min far. Jeg står inde i soveværelset og kan ikke lide, at min mor græder. De voksne skal ikke være kede af det. Men det er min mor, og jeg kan høre, at det handler om min morfar. Han er syg, indlagt på sygehuset i København. Min mor har været nede ved Runddelen og snakke med min mormor i telefonen. Jeg bliver også meget ked af det, ikke så meget fordi min morfar er syg, men mest fordi min mor græder og er ked af det.