25-02-2019

En dag er jeg meget gal

 på min mor, hun har sagt, at jeg ikke må komme ud på vejen og lege lige nu, men at jeg i stedet for skal gå hen til Hjørnet og hente en pose sukker. DET VIL JEG IKKE! Hun kan vel gå selv? Men det siger hun, at hun ikke kan, fordi lillebror sover, og hun kan ikke gå fra ham, og hun skal bruge det sukker nu! Jeg bliver ved, måske mest fordi hun bruger lillebror som begrundelse, hun kan hente sit sukker selv, kan hun! Det ender med, at jeg bliver sendt ind i soveværelset, og min mor smækker døren i for næsen af mig. Jeg tuder, det er ikke sjovt at være uvenner med sin mor. Jeg er faktisk allerede god igen... Men det opdager min mor ikke, for hun kalder på Kirsten ude på vejen og beder hende om at hente sukkeret henne på Hjørnet hos fru Halling, og hun giver hende oven i købet en 25øre til at snolde for! Nu er jeg for alvor ked af det og slet ikke gal mere. Og min mor er også ked af det, hun kan heller ikke lide at være uvenner med mig. Så hun prøver at gøre det godt igen, jeg må godt løbe hen og snolde også, men hun har kun én mønt, en 1øre tilbage i sin pung, så jeg må nøjes med den. Men den kan jeg også få en Pinochiokugle for. Men den smager ikke så godt, som den plejer, for på vej derhen har jeg mødt Kirsten, og det ser ud, som om vi er uvenner. Men heldigvis er det hele glemt næste dag, og vi kan igen lege sammen.