02-03-2019

Kirsten og jeg

 

 er altid gode venner. Vi bliver næsten aldrig uvenner og bliver nødt til at gå hjem til vores mor. Det er helt anderledes med Jane. Hun kan godt være en lille hidsigprop og starte vilde diskussioner om noget legetøj, eller hvad vi skal lege, eller hvilke regler, der gælder. Og hun hidser sig hurtigt op – og så vil hun slås – med os! Det der med at slås, det er ikke rigtigt noget for Kirsten og mig, så vi prøver at trække os tilbage bag havelågerne, for der kan Jane ikke komme ind, uden at vi har givet hende lov. Men hun bliver stående ude på vejen og råber efter os, lige til vi forsvinder om i haven eller ind i huset. Vi er lidt bange for Jane, men hun er også sjov at lege med, når hun altså ikke er så gal og vil slås.

Men der et eet tidspunkt på året, hvor jeg aldrig bliver uvenner med hende! Og det er, når valnøddetræet er fyldt med de store lækre valnødder, for dem elsker Jane. Og så holder hun sig gode venner med mig og Kirsten, for så håber hun at få lov til at få en pose valnødder med hjem. Hun har i de der dage, hvor valnødderne bliver modne nok, helt sorte fingre af at pille valnødder, men hendes mor er nok ligeglad, for de sorte fingre forsvinder først, når vi ikke har flere valnødder, end dem min mor gemmer til vinter. De bliver fyldt i en gammel nylonstrømpe og hængt til tørre under taget, så kan de nemlig gemmes til nærmere jul.