04-03-2019

5

 Vi er alle sammen rigtig gode til at løbe på rulleskøjter. Vores rulleskøjter er af metal med røde remme til at spænde hen over fødderne. Det er kun de piger, der går til rulleskøjtedans i danseskolen, som har rulleskøjter på støvler og med kuglelejer i. På vejen er de andre rulleskøjter almindelige – og gode nok. Vi suser af sted på den fredelige vej, leger fangeleg, løber to og to og suser rundt i en cirkel med hinanden i hænderne. Men en gang imellem går det galt, så falder en af os, og vi må ind til vores mor for at få vasket såret og få brun jod og plaster på. Så trækker vi lidt på benet, eller holder lidt på albuen, men det er hurtigt glemt igen.

En dag kommer en af de store piger på vejen med bind om den ene arm. Hun har brækket sin arm! Det er meget værre, men hun er sådan en dygtig pige, hun kan slå vejrmøller og en slags kraftspring ude på vejen – mens vi andre ser beundrende på hende. Men hvad nu, når hun har brækket armen, skal hun så også bare stå og se på? Jeg forestiller mig, at de voksne har sagt til hende, at hun skal være forsigtig, men der går kun et øjeblik, så har hun lært sig selv at lave vejrmøller på én arm!!! Vildt! Det kan hun jo næsten optræde i cirkus med!

Og det gør hun faktisk...

Ude på Østerbro i Folkeparken er der et børnecirkus, hvor forskellige børn optræder med akrobatik og andre cirkusting. Og den store pige er i forvejen en del af ”cirkusprinsesserne”, så hun kommer til at optræde med sine en-hånds-vejrmøller der.