08-03-2019

1

HJEMME PÅ VORES VEJ

bor der tre små piger.

Kirsten er den ældste,

Jane er den yngste, og

lige midt imellem de to

er jeg, Marianne.

 

Ja, egentlig vil du ikke kunne høre, at jeg hedder Marianne, for min mor kalder mig Putte, også når hun står ude ved vejen og kalder på mig. Det er lidt pinligt, men heldigvis siger de andre børn Marianne til mig.

 

Og der er jo andre børn på vejen. Mange faktisk. Jane har en storesøster, Kirsten har en lillesøster, og jeg har en lillebror. De to små er små, og Janes storesøster er stor, og hun er vist mest interesseret i kærester. Det ved vi godt, hvad er, men det må hun hellere passe selv. I nogle af de andre huse er der også børn. Mange børn.

Vores vej er en lille vej, der går mellem to større veje, hvor der er trafik hele dagen. Der er også trafik på vores vej, men det er mest mælkemanden og skraldevognen, der kommer igennem, for de mennesker, der bor her, har ikke bil. Enten fordi de er gamle eller også fordi de ikke har råd til en bil. De har jo heller ikke brug for en bil, fordi de bor i byen og kan cykle rundt, hvis de vil væk fra vores vej.