18-01-2018

Mere jul

Endnu en jul, denne gang er det børnenes Oldemor Marie, som lige skal have noget hjælp til at pakke op. Mener Lillebror altså! Men de er vist lige ivrige, de to, så de kæmper lidt om hvem der skal... Denne jul må bre, da Lillebror er fyldt tre om efteråret, dvs Oldemor er 81, så også her er et godt spænd af tid mellem de to. Men Lillebror er god til at indynde sig, ikke at han gør det bevidst, det var bare sådan han virkede på en alle sammen. Og når man kigger på billedet, må man nødvendigvis tænke: "Hvor meget kan en lille ven ligne sin Far?" Det kan I så selv svare på! 

Der er masser af detaljer i billedet. Lad os starte med det, der er umuligt at overse, nemlig lampen! Der er kun en undskyldning for at have den hængende, de var meget moderne dengang i 70'erne/80'erne, og så havde vi fået sådanne lamper forærende. Ja, ja, det var dengang!

Men kig lige på væggen bag ved Oldemor Marie. Her hænger et par fine relieffer udført af ældstebarnet i formning oppe på Kappel skole under ledelse og inspiration af Ole Tjerry. Og selvfølgelig fik alle de ting, som børnene kom hjem med, en fin plads et sted i huset. 

Men hov! Lillebror har købetøj på! 

Jeg kan ikke genkende Oldemor Maries halskæde, men brochen var en, hun næsten altid havde på. Ingen af hendes smykker har vi i dag, idet både Moster og Mormor havde i derud, efter at de havde arvet smykkerne, og alt forsvandt. Sådan!