20-12-2015

20. december

4. søndag i advent - ER DET ALLEREDE JUL? Ja, det er det jo så! Da vi kom til først søndag i advent, virkede det som sædvanlig som om der var oceaner af tid til jul. Men d i år synes jeg nok, at det er gået lidt stærkt. Sikkert fordi vi har haft så mange planer, med børnebørn og venner og arrangementer, det har jo været så hyggeligt alt sammen. 

I morges vågnede vi til denne solopgang, sikke en årstid! På nettet bliver man præsenteret for folks blomster fra deres haver, roser fx. Det er da vist ret usædvanligt at have haveroser til jul? I aften skal vi have blomkål fra haven til maden. Men al den tid der går uden sne og frost og vinter, kommer jo ikke tilbage med besvær, så lad os bare nyde den grønne vinter, så længe det varer. 

Jeg skulle måske ikke afsløre det, men rummet i baghuset er fyldt på med små og stor gaver, som bare venter på juleaften og 1. juledag. Postvæsenet har haft rygende travlt i år, jeg har fået min del af pakkerne... Og de er nu pakket ind med gavemærker på.