16-12-2015

16. december

Så har jeg vinket farvel til en bilfuld børn og børnebørn, som har været på decemberbesøg. Vi har haft det så hyggeligt, rigtig nydt samværet med børnene, nydt at være så tæt på dem mange dage i træk. Som jeg skrev på børnebørnsbloggen, så har vi været hele raden af kalendere og pakker og tv rundt. Og Simon har i den grad hjulpet Morfar med forskellige gøremål. Han ved godt, at den står på børnehave i morgen, men mente nok at det kunne vente en dag eller to mere. Men der er jo kun en uge til juleaften, og så ses vi igen! Håber I andre også nyder decembertiden med alle de gøremål, der skal passes.

PS På billedet er det Sarah, der lige besøger mig inde i forretningen.