03-12-2015

3. december

Morgenhygge med kalenderlys og pakke! Og se lige hvad mindstepigen har tegnet! Den må op og hænge på køkkenskabet, hvor der hænger tegninger fra alle børnene. De andre ting fra de første dage er også sat op rundt om i køkkenet, så jeg kan se det, og chokoladen er svundet noget i æsken... Og inde i stuen ligner spisebordet de sidste dage inden jul, men det er foreløbig "kun" kalendergaver og adventsgaver til store og små. Og de første julegaver ligger der også, for nogle af dem skal fordeles inden jul. Og så er det jo lidt rart at være i god tid. Så gælder det bare om at holde styr på gaveæsker og poser, så der ikke går kuk i det. Og vi skulle da helst heller ikke komme i samme situation som sidste år, hvor en gave blev væk? 

Men der sker jo også ting og sager ude i verden, så husk lige, at det er den 3. i dag og vi skal opfylde vores demokratiske forpligtelse.