Blog

10-05-2016

Vi har en god butik med garn og sytilbehør i Nakskov, og som regel kan man få, hvad man har brug for. Stof i metermål har butikken også, men selvfølgelig kun et lille udvalg. Det er altså ikke derfor! Men der findes så mange lækre tilbud på nettet med flotte tilbud på garn. Jeg har flere gange købt garn hos Knithouse, som er en udløber af Isabellas, og som donerer en del af overskuddet til ? Det er så lækkert at strikke af alt det gode garn, og de unge vil jo gerne have noget kvalitet. Det helt store hit i øjeblikket er strikkekits til fremstilling af vaske-  eller karklude. Men her kan man altså nøjes med at finde fint, økologisk bomuld og så strikke "strikkeprøver". 

10-01-2016

Troldegrenen i gangen er blevet ribbet for de fine stjerneophæng, som var lige lovlig julede i januar, men grenen får lov at hænge til der skal påskeæg op ikke så lang tid efter vinterferien. Men hvad var så mere oplagt end at bruge grenen til at flashe nogle af de fine perlefigurer, som børnene har lavet. Sådan!

24-09-2015

Sidste vinter startede vi en strikkecafe op på Langø, meget hyggeligt med næsten eneste gamle bekendte, så der er god plads til snak. Meen det er jo strikkearbejderne, der er omdrejningspunktet. Sidste vinter lærte vi forskellige teknikker, blandt andet dominostrik. Nogen kan noget, som de så instruerer og hjælper os andre med. Vi havde et par besøg af nogle kreative mennesker, blandt andet en dame, som skærer knapper o. lign. af ben m. m. Der var også besøg af en dukkemager, desværre en dag, jeg ikke kunne komme. 

I år har vi aftalt, at vi skal komme nærmere ind på forskellige strikke- og hækleteknikker. Vi har snakket om at begynde med tunesisk hækling. Det har jeg kigget lidt på, men kan ikke rigtig kloges af det, så jeg glæder mig til at lære noget nyt.

Selskabet er så inspirerende, fordi alle har deres forskellige håndarbejder med og man ser hvad de har gang i og får ideer til fx garn eller adresser til køb. 

Jeg vil lægge de forskellige teknikker her, efterhånden som vi prøver dem af.