22-07-2017

Kontaktbog, 1.c

Hvis jeg skal tage tingene i nogenlunde kronologisk orden, skal jeg starte en augustdag for 6o år siden. Det er nemlig her i august 60 år siden, jeg startedei 1.klasse på Nørre Skole i Nykøbing. Og i kassen ligger den kontaktbog, som vores klasselærer havde lavet til alle os børn, en mørkerød glansoktav, som det hed. På første side havde vores klasselærer, fru Eggert-Hansen skrevet sine oplysninger, herunder telefonn ummerog træffetid. Min familie havde ikke telefon, ingen i gaden havde, så hvis min Mor skulle ringe til fru E-H, skulle hun cykle ned til Runddelens og ringe fra kiosken der. Og så kunne hun jo lige så godt møde op på skolen, som lå lidt derfra. Men det var selvfølgelig, hvad man gjorde. I stedet var kontaktbogen netop kontakten mellem skole og hjem, og vi børn var vænnet til denne form for skole-hjem-kommunikation.

 På det her tidspunkt boede fru E-G og hendes mand i lejlighed på Fjordvej, fremgår det, senere købte de en af de store villaer på Nørre Boulevard. Men tilbage til Kontaktbogen. Alt var skrevet i hånden og ikke kun i een bog, vi har været ca. 28 i klassen! Men der går også kun til 2.klasse, før vi elever selv skriver meddelelser i bogen med den flotteste skråskrift.Fru E-G har sikkert skrevet for på tavlen, og så har vi skullet skrive beskeden ned i bogen.Når beskeden var læst hjemme eller omvenmdt på skolen, skulle der kvittres med et "set".

På første side kan man læse, at vi de første par uger i skolen kun gik i skole nogle timer om dagen, indtil vi så fik fuldt skema. Jeg har tænkt på, hvornår vi begyndte, men det må jo have været ca. 12. august?

Min Mor har altid fortalt, at jeg var så meget syg, da jeg var barn, men jeg synes nu ikke, kontaktbogen beviser det.

Den starter som sagt i auguust -57, og det er sjovt at se, at min Mor stadig 10 år efter retskrivningsreformen endnu ikke har helt styr på det der med de store/små bogstaver og navneord. Hun var ellers dygtig til dansk, men den gamle vane var svær at bryde.

På et tidspunkt er der besked om skolefest, pris for billetten 1,50kr, men så fik man også en is (en sodavandsis kostede 25 øre). Men jeg tænker, at det alligevel kan have været svært for nogen af børnefamilierne at skaffe penge til billetten. 

Det er sjovt med dette lille tilbageblik, når man selv har gjort rejsen hele vejen gennem spritduplikerede "breve" over pc-print til nu skoleintraen, som vi også brugte de sidste år, vi var med. Det var da nemmere end at skulle håndskreven beskeder i samtlige børns kontaktbøger!