20-08-2015

Fortæl, Mormor!

Dette er jo titlen på de erindringsbøger, som man har kunnet få længe til forskellige medlemmer af familien. Mormor, Farmor, Morfar, Farfar, men nu også både Far og Mor. Jeg har udfyldt de tre, som jeg har gået, men endnu ikke givet dem til børnene. Måske de skal være lidt større for at sætte pris på dem, men de er der. Og hvor ville jeg dog ønske, at jeg havde sådan et sæt stående fra mine bedsteforældre...

Nu har jeg lavet denne blog på hjemmesiden, fordi jeg tænker, at mange af historierne kunne fortælles her. De passer jo sammen med det øvrige indhold. Så nu går jeg i gang, tager de historier, der automatisk dukker op, når børnene oplever et eller andet. Og fortæller dem videre her. Jeg tror også først det kommer nu, for ens erindringer er jo ikke så aktive fra de første år. Men i hvert fald fra skolealderen kommer de. Det kan jeg mærke med Malthes første skoledag her i sidste uge.