Fortæl, Mormor!

23-07-2017

Første opslag med fru Eggert-Hansens oplysninger.

23-07-2017

Et opslag, hvor jeg selv har skrevet en besked - i slutningen af 2. klasse, med flot skråskrift! 

22-07-2017

Hvis jeg skal tage tingene i nogenlunde kronologisk orden, skal jeg starte en augustdag for 6o år siden. Det er nemlig her i august 60 år siden, jeg startedei 1.klasse på Nørre Skole i Nykøbing. Og i kassen ligger den kontaktbog, som vores klasselærer havde lavet til alle os børn, en mørkerød glansoktav, som det hed. På første side havde vores klasselærer, fru Eggert-Hansen skrevet sine oplysninger, herunder telefonn ummerog træffetid. Min familie havde ikke telefon, ingen i gaden havde, så hvis min Mor skulle ringe til fru E-H, skulle hun cykle ned til Runddelens og ringe fra kiosken der. Og så kunne hun jo lige så godt møde op på skolen, som lå lidt derfra. Men det var selvfølgelig, hvad man gjorde. I stedet var kontaktbogen netop kontakten mellem skole og hjem, og vi børn var vænnet til denne form for skole-hjem-kommunikation.

 På det her tidspunkt boede fru E-G og hendes mand i lejlighed på Fjordvej, fremgår det, senere købte de en af de store villaer på Nørre Boulevard. Men tilbage til Kontaktbogen. Alt var skrevet i hånden og ikke kun i een bog, vi har været ca. 28 i klassen! Men der går også kun til 2.klasse, før vi elever selv skriver meddelelser i bogen med den flotteste skråskrift.Fru E-G har sikkert skrevet for på tavlen, og så har vi skullet skrive beskeden ned i bogen.Når beskeden var læst hjemme eller omvenmdt på skolen, skulle der kvittres med et "set".

På første side kan man læse, at vi de første par uger i skolen kun gik i skole nogle timer om dagen, indtil vi så fik fuldt skema. Jeg har tænkt på, hvornår vi begyndte, men det må jo have været ca. 12. august?

Min Mor har altid fortalt, at jeg var så meget syg, da jeg var barn, men jeg synes nu ikke, kontaktbogen beviser det.

Den starter som sagt i auguust -57, og det er sjovt at se, at min Mor stadig 10 år efter retskrivningsreformen endnu ikke har helt styr på det der med de store/små bogstaver og navneord. Hun var ellers dygtig til dansk, men den gamle vane var svær at bryde.

På et tidspunkt er der besked om skolefest, pris for billetten 1,50kr, men så fik man også en is (en sodavandsis kostede 25 øre). Men jeg tænker, at det alligevel kan have været svært for nogen af børnefamilierne at skaffe penge til billetten. 

Det er sjovt med dette lille tilbageblik, når man selv har gjort rejsen hele vejen gennem spritduplikerede "breve" over pc-print til nu skoleintraen, som vi også brugte de sidste år, vi var med. Det var da nemmere end at skulle håndskreven beskeder i samtlige børns kontaktbøger! 

 

 

22-07-2017

I dennesommer har vigang i et kæmpe projekt,vi tømmerloftet over vores hus ogrydder op, sorterer, smider væk, ikkemindst overlader ting til børnene, men ogsålæser ogkigger og ... mindes.Der dukker såmangeting op,som viikkeumiddelbart kunne huske, ikkerigtigtvedste,at det var der. Der står (stod)kasser, som har stået urørt i degodt 30 år, viharboet erude, kasser medbørnenes legetøjog skolesager osv osv

I går dukkede en af mine "gemmekasser" op,engammel frugtkasse med alt muligt fra min barndom i Nykøbing, allertidligste ungdom der og i Vordingborg. Og der dukkede virkeligmange sjove, interessante og rørende ting op. Hvis jeg fortæller om ogen af dem, vil de være som puslespilsbrikker til et samlet billede af pigen fra Nykøbing,

21-07-2017

Oprydningen gav disse to "klenodier", en lille platte fra 1964, og en sejlerpræmie fra 1962.

De viser på en god måde mine to helt overskyggende interesser som barn og ung.   Sportsgrene vil man kalde det i dag, men sådan tænkte vi ikke rigtigt på det. 

Eftersom jeg nærmest er født på vandet, skulle det vel egentlig være det, der kom først, men det er nu alligevel dansen. Jeg begyndte at gå til dans, da jeg kun var 3-4 år gammel. Dansede med Benny, som var mine forældres venners dreng. Senere fulgte min Mor mig ned til Anker Johansens danseskole i Brogade, og der kom jeg i mange år, lærte mere end bare børnedansene, som vi gjorde, da vi var helt små. Jeg fik også en ny dansepartner, Steen, og vi dansede sammen i måske 8-10 år. Da Anker Johansen lukkede flyttede, nogen af os ned til Alice Andersen i Rosenvænget, men da ville Steen ikke med, så jeg fik endnu en gang en ny dansepartner. Den lille platte tror jeg ikke er en præmie, jeg har andre dansepræmier, kagegafler, teskeer fx, jeg tror måske det kan være en årspræmie, måske 5 år? Jeg gik til dans i Nykøbing, indtil jeg støttede på seminariet i Vordingbprg i -69.

Året var delt op i dans om vinteren,  og om sommeren foregik al vores fritid på havnen. Så da Danmark først i tresserne begyndte med optimistjoller, havde jeg lige den (dengang) rigtige alder til en optimistjollefritidsinteresse. Og da min Far sammen med en anden mand fra sejlklubben, Poul Sloth,  oprettede et hold af forældre i aftenskolen, som sammen med deres børn selv skulle BYGGE disse joller, ja, så fik jeg lov til at komme med andet hold af jollebørnene. Og det har været en helt fantastisk barndom og tidlig ungdom i denne verden. Den lille plakette er en præmie fra det allerførst år, hvor jeg sejlede, for hvad husker jeg ikke, men fin er den da!