26-04-2019

Magnolia

Jeg har altid ønsket mig en Magnolia. Da vi var børn og sejlede op til Guldborg, var foråret kædet sammen af den første sejltur og gåturen op i byen for at beundre den store Magnolia, der stod i en forhave der (den eksisterer vist for øvrigt endnu!)

Vi gav mine forældre en Magnolia til deres 40 års bryllupsdag, og den nåede at vokse sig rigtig stor og flot, mens vi stadig havde huset.

Så skulle jeg endelig have min egen. Men endnu er det ikke helt lykkedes. Den er er, og i år er den faktisk ret flot... Men den har virkelig måttet kæmpe, med blæst og kulde, med rådyrangreb, med dårlig jord (opdagede først sent, at de helst skal plantes i et surbundsbed), Nu har den så et stykke blodmelsvædet oasis hængende til at skræmme rådyrene væk og den er beskyttet mod alt for meget ukrudt med et tanglag. Og den er faktisk flot i år med helt udviklede blomster. Måske skulle jeg tælle dem...

Den står lige ved siden af legehuset, fordi jeg havde en ide om, at børnene skulle have noget smukt at se på som en del af legen.