02-05-2017

Magnolien

Det er en hård kamp at få etableret magnolien i haven. Den blev plantet for nu efterhånden en del år siden, men det kniber gevaldigt at få den rigtigt i gang. Måske er det voksestedet, der er forkert? Men i år er faktisk det bedste, jeg har set, tre store grene med i alt 10 blomster. Men hvis den havde opført sig, som jeg havde planlagt, så havde jeg nu et pænt stort tidligt blomstrende tulipantræ ovre ved legehuset! 

Hvorfor netop tulipantræ? Jeg tror måske nok, der er forskel på disse to planter. Men for mig er det er dejligt forårstegn. Da jeg var barn, gik vores første sejltur i foråret altid op til Guldborg, og der var to sikre forårstegn, som vi skulle i land for at finde. Den ene var .. Ude i skoven. Den anden var oppe i byen, hvor der var en have med et kæmpe stort tulipantræ, sådan kaldte min Mor det? Det bar så flot, jeg forelskede mig i disse blomster og havde også det i tankerne, da jeg plantede mit eget. Mange år senere forærede vi min Mor og Far en magnolie til deres have til deres 40 års bryllupsdag, og den var meget stor og flot, da vi solgte min Mors hus, efter hendes død. Så det er altså disse træer, jeg har haft i  tankerne, men måske jeg kan nå det endnu med det jeg har i haven.