10-04-2015

Staudebed

Staudebedet har jeg måttet opgive allerede forrige år. Jeg fik aldrig det ud af det, som jeg havde planlagt fra starten, havde simpelthen ikke viden og kunnen nok til at få noget ordentligt ud af det. Men der står et par stauder, som jeg gerne ville bevare, bla et par som jeg havde flyttet herud fra min Mors have, sankthansurt og nogle blåklokker, tror jeg de hedder. Og så var der også nogle, jeg selv havde plantet og holdt liv i. Der står også en del tulipaner, bla nogle "sorte", dvs meget mørklilla. I dag fik vi så flyttet de "bevaringsværdige" stauder over i et højbed. Vi flyttede bla et par pæoner, vel vidende at det vist ikke er så nemt. Men alternativet er at de går til der hvor de vokser nu. Nu har jeg så et overkommeligt bed med nogle planter, som jeg gerne vil holde liv i. Og et nedlagt staudebed,  hvor der dog stadig står enkelte planter, og som græsslåningen måske kan finde udenom. Tulipanerne kan blomstre og så blive flyttet om i baghaven, når de er færdige. Hold da op, hvor bliver det spændende om jeg kan holde liv i mit lille staudebed nu...