25-03-2014

Ris

En af favoriterne her i huset, når det kommer til restemad, er ris. Det kan være svært at dosere mængden rigtigt, når man koger ris. Jeg er tilbøjelig til at bruge samme mængde/opskrift hver gang, og afhængigt af hvad vi skal have til risene, kan der godt af og til blive en rest ris (og eller små man jo lave en "rest"...).

Stegte ris på sauterpanden. Risene steges i lidt olie med presst hvidløg og hakkede løg. Og så kan der ellers tilsættes grønsager og kød, også gerne rester, til man har en passende portion til middag. Afhængigt af hvilket kød der tilsættes, kan der krydres med oregano, spidskommen, gurkemeje eller? Lidt citronsaft er også godt. Og måske skal panden have lidt væde tilsat.

Rissalat. De kogte ris marineres i en olie/citrondressing, må gerne stå og trække lidt så risene kan suge af dressingen, og så igen kan man jo blande i, hvad der nu er i køleskabet eller urtehaven, salat, løg, bønner, ærter, porrer, tomater, majs... Og kødet kan også være alt fra en rest oksekød til noget røget kød, hamburgerryg eller kylling, eller måske lidt laksekød.  

Begge disse måder er rigtig gode til en rest ris, faktisk så gode at det er værd at skabe en rest ris, hvis ikke den kommer af sig selv!