05-01-2014

Helligtrekongersaften

Det er ikke december mere, men alligevel den sidste aften i denne jul efter gammel skik; så kan vi tænde vores helligtrekongerslys med de tre grene, og når det er brændt ned, er julen definitivt forbi for denne gang.... hvis vi altså bare havde fået fat i et lys, men det er ikke lykkedes i år af forskellige grunde. Men jeg tror nu alligevel, at jeg vil tænde mit eget private lys og tænke på alle de gode juleoplevelser, vi har haft - lige fra de første gaveindkøb til modtagelsen af børnenes hjemmelavede gaver, fra de første travle juletræsfældningsdage til de fine, pyntede træer, vi har set rundt om, fra de første æbleskiver og børnebørnenes hjemmebag til ældstebarnets fyldte kagedåser, fra stille stunder med god musik i radioen til huset fyldt af unge og gamle, fra småkusiner og fætre i vild leg rundt i huset til de ældres mere stille samtaler! 

Tusing tak for alle de dejlige juleoplevelser med jer alle sammen!