11-12-2013

Den 11. december

Sikke en dejlig Tivolitur jeg fik sammen med Simon i går. Der er bare så flot med lys og gran og udsmykninger overalt. De må have nogle meget kreative blomsterdekoratører derinde, midt i bedene med gran og træer og hyacinter og dens slags var der også pyntet med stokke af rosenkål og rød- og hvidkålshoveder. Vi var der jo om dagen, af gode grunde, men alle lysene kunne godt ses og fornemmes alligevel, for det var en af de der grumsede decemberdage, hvor det aldrig bliver rigtig lyst. 

Tivoli er magisk, og ikke mindst i julemåneden. Og tænk, så er alle julemandens kaner parkeret i Tivoli og hans rensdyr går i en indhegning. Og I skulle have set Simons Mormor og Mor skruet ned i de små veteranbiler, som Simon så styrede kyndigt rundt på skinnerne! Det var en fin køretur, lidt vild for som vagten sagde, så ville sådan nogle unge knægte jo gerne køre hurtigt!