03-12-2013

3. december

Så har vi allerede brugt de første dage af december, og hvor er det sjovt at høre jer fortælle om børnenes oplevelser af nisser og julemanden og kalenderpakker og julesokker og hvad I nu ellers allerede har taget ind i jeres decemberhverdag. Er der mon nogen af jer, som tænker, at det hele er lidt for meget? Så læs Piet Heins kloge vers om jul:

 

”Julen er over os,

rundt om os

og i os.

Modstand er nytteløst,

intet kan befri os.

Dog er der et,

der hjælper en smule,

simpelthen selv

at begynde at juble.”

PS: der er tvivl om den rigtige udgave af grukket, denne version er fra Kristeligt dagblad, men der findes andre udgaver på nettet. Til gengæld optræder det ikke i diverse samlinger af gruk.