01-12-2013

1. december

Godmorgen og glædelig 1. december og glædelig 1. adventssøndag til jer alle sammen!

I dag gælder det om at få tændt alle lysene, jeg er sikker på, at I har hvert et kalenderlys, som står og skinner fint her til morgen. Og senere på dagen skal vi jo også have tændt det første lys i adventskransen. Så begynder juletiden for alvor.

Det vigtigste lys, vi har her i huset, er vores lystræ udenfor på gårdspladsen. Vi kan se lyset fra stuen, det lyser op på hårdspladsengårdspladsen, når vi har et ærinde i baghuset, og frem for alt lyser det på lang afstand, når vi drejer om hjørnet og kører hen ad vores egen Ydøvej. 

Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke havde sådan et lystræ, da vi havde småbørn i huset. Når vi kørte jer ned til Lea om morgenen, nød vi alle de fine træer i folks haver. Og når vi havde været hos Mormor og Morfar i Nykøbing, ja så talte vi juletræer med lys i på vejen hjem. Og det kunne somme tider blive ret mange på den tur, især hvis vi kørte igennem Nakskov forbi sukkerfabrikken, som havde en hel stribe af lystræer langs vejen.

Uanset hvilke lys I skal tænde i dag, ønsker jeg jer alle en rigtig god lysdag!

PS: God fornøjelse med adventsgaverne!

 

 Så tænder vi et lys i kvæld,

vi tænder det for glæde-

Det står og skinner for sig selv

og os, som er til stede.

Så tænder vi et lys i kvæld,

vi tænder det for glæde.