10-03-2014

Børnenes naturhistorier

 

Nu er børnene ved at være så store, at det er blevet sjovt at opleve naturen sammen med dem og prøve at lære dem noget om sammenhænge i naturen, alt sammen med afsæt i deres fascination af alt det, der sker rundt om dem. Jeg er begyndt at lave sider til en lille bog med "Børnenes Naturhistorier" og prøver at skrive lidt om historierne her på siden også. Det er de dyr og planter, som umiddelbart omgiver os i haven, på marken og stranden og ude på Noret, som bliver temaerne i naturhistorierne. Jeg glæder mig til at arbejde med både bogen og med at få børnene til at hjælpe mig.