Naturhistorier

07-09-2014
10-03-2014

 

Nu er børnene ved at være så store, at det er blevet sjovt at opleve naturen sammen med dem og prøve at lære dem noget om sammenhænge i naturen, alt sammen med afsæt i deres fascination af alt det, der sker rundt om dem. Jeg er begyndt at lave sider til en lille bog med "Børnenes Naturhistorier" og prøver at skrive lidt om historierne her på siden også. Det er de dyr og planter, som umiddelbart omgiver os i haven, på marken og stranden og ude på Noret, som bliver temaerne i naturhistorierne. Jeg glæder mig til at arbejde med både bogen og med at få børnene til at hjælpe mig.

09-03-2014

Det myldrer allerede med Mariehøns, men de er lidt gumpetunge i det endnu, slet ikke verdensdamer som Evigglad! Men de sidder i solen og samler kræfter til en forhåbentlig god sommer. Studiet af Mariehøns er spændende! 

09-03-2014

Vi har et egern i haven, det smutter hurtigt og sikkert fra træ til træ. Bare det også vil give opvisning, når børnene kommer, så de kan se det. Måske kan vi lægge noget forder til det, som det foreslås i den fine børnebog om egern, som jeg har været oppe og finde frem til børnene. Egernets værste fjender er mår og duehøg, og vi har begge dele i og omkring haven også, så pas på, lille egern!

 

Bogen: "Se! et egern" skrevet af Øjvind Berg (Sesam, 2004)

13-01-2014

På skolebiblioteket havde vi en gammel udgave af denne bog, Ulla Dietls "Spirebogen", som udkom første gang i 1982. Jeg kan huske, at den også herhjemme har været brugt til at sætte spireforsøg i gang. Nu er den genudgivet med få ændringer, bla er mange af fotoene stadig de langhårede børn fra 70'erne. Men spireforsøgene er stadig lige sjove, og det bliver sjovt at sætte børnene i gang med at eksperimentere. 

Vingefang.dk, 2013